lördag 16 juli 2016

Kriget eller underkastelsen kommer närmare. Mohammed Omar och Helmuth Nyborg om situationen

Foto: Astrid Nydahl
Professor Helmuth Nyborg i Danmark har i en ny artikel klarare än de flesta pekat ut vad framtiden har att erbjuda oss (inte bara mot bakgrund av de senaste islamistiska angreppen i Europa utan också sett ur ett längre tidsperspektiv). Nyborg menar att den situation vi försatts i av våra döva och blinda politikerklasser kommer att leda till antingen ”underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig”. Med tanke på svenskens attityd tror jag dessvärre att underkastelsen är det troligaste alternativet. Men så förhåller det sig sannerligen inte överallt. Jag citerar nu ur Nyborgs artikel:
Kun uvidenhed kan få dem til at tro, at indvandrerbørn med lav iq kan sættes ind i et klasseværelse med danske høj-iq-børn uden at føle sig sat udenfor. De forstår ikke, at her ligger en del af forklaringen på, hvorfor nogle af disse børn i frustration radikaliseres og vender sig mod det danske samfund i afmagt. De ser ikke radikal højredrejning som protest mod, at indfødte fortsat skal erklære sig solidariske med en hastigt voksende gruppe af svage indvandrere i samfundet på bekostning af egne svage. De ser end ikke, at milliarderne kunne have været anvendt mere rationelt og kulturelt tilfredsstillende udenlands. 
Universiteterne har ingen undskyldning for at undertrykke den biologisk inspirerede adfærdsforskning, der utvetydigt dokumenterer, at større etnisk heterogenitet uvægerligt fører frem til flere og mere alvorlige interne konflikter.Akademikerne har stadig ikke erkendt, at globalisering og multikulturalisme fremover øger risikoen for omfattende samfundsskader ved at kombinere aggressiv lav intelligens med beskidte bomber. Stort set ingen erkender, at vi allerede har installeret en stadigt voksende potentiel samfundsomstyrtende femtekolonne inden for landets grænser. 
Den tabuiserede forskning viser kort sagt, at vi er langt inde i en næsten ustoppelig undergravning af de europæiske lande, hvis frie, demokratiske velfærdsformer og passive civilisation om kort tid torpederes kulturelt, religiøst og økonomisk. Ustoppeligt, fordi universiteternes kollektive akademiske bedrag fortsat forholder politikerne kendskab til den relevante forskning samtidig med, at de synes at tænke mere på partiet, international karriere, rejsebilag og boksershorts end på landets, og deres børns fremtid. 
Alt dette efterlader os med et hurtigt valg: underkastelse, ærefuld repatriering eller borgerkrig. Intet er længere som i gamle dage med etnisk homogene, demokratiske, civiliserede velfærdssamfund – og fejlede stater. Snart fejler alle, hvis ikke vi når at sikre europæisk demokrati, velfærd og civilisation.