![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCmAOJQ7BtlimWbT5hYD-GujaEAvaqIQWfW-3MWTA-JYVpn-rr-hZJB0NxoXICJEAVNZnLaUCyD9eAo-9wW1areFIbkP87CY16vPpaPgkvAME-hvb-NHvhuzbJo6Y7zacpRZAVBfEnmXQ/s400/8702140088+%28411x640%29.jpg)
Jag blev så besviken på den här boken, därför att den mycket snart blir förstrött pratande över en kopp kaffe, och sällan kommer in på intressanta aspekter på Nordbrandts liv och verk. Jag citerar därför ur en dansk recension som jag just fått:
"Nordbrandt skælder danskerne ud for at være dumme. I passager af bogen er han selv så pæredansk, at det gør ondt. Krig kan ifølge Nordbrandt afskaffes, hvis man tvinger soldaterne til at spise de mennesker, som de slår ihjel. Om rim siger han: " Der er noget fascistisk ved rim. De går i takt ligesom soldater." Sådanne tåbeligheder må man holde ud, hvis man skal følge Nordbrandt gennem året. Så er der mere bid i hans udfald mod forholdet mellem kirken og krigen."
Och ett litet avsnitt till:
"Henrik Nordbrandt er digter. I mine øjne er han en af de bedste danske digtere. Det er derfor også en noget forstemmende oplevelse at se ham på slap line i Jens Winthers interviewbog. Indebrændtheden, melankolien, længslen, kærligheden, idiosynkrasierne - alt det, der virker som en stærk energi i de stramt komponerede og billedrige digte, bliver her til snak. Og det er næsten ikke til at holde ud hen over 262 sider, hvor gentagelserne også ind-finder sig. At være en stor digter er ikke ensbetydende med, at man er en stor ræsonnør."
Ur Lars Handestens recension idag (Kristeligt Dagblad)
2 kommentarer:
Krass Clemet er en fantastisk fotograf. Han er sæn af maleren Kay Chirstensen og vokset op i Paris
http://da.wikipedia.org/wiki/Krass_Clement
Tack Steen, jag delar din uppfattning. Jag har många av hans fina böcker. Fick upp ögonen för honom under mina Lissabonår, när jag kände igen mig i hans mörka gränder och de kärleksfulla porträttbilderna av människorna som är trasiga och nedgångna.
Skicka en kommentar