Lars Vilks. Foto: Thomas Nydahl |
***
Han ser tilforladelig ud og taler et melodisk skånsk uden skarpe vokaler. Men
den svenske tegner og installationskunstner Lars Vilks kan provokere
muslimer og venstreorienterede med et enkelt pennestrøg. Siden han i 2007 tegnede den sagnomspundne hærfører Muhammed som
hund i en rundkørsel - som en kommentar til en lokal dille med at bygge
hunde af halm og træ og placere dem i rundkørsler, har han måttet leve
under politibeskyttelse. Men Lars Vilks tegner og maler videre og er aktuel
med en udstilling af nye værker på galleri Rönnquist & Rönnquist i
Malmø, som byens socialdemokratiske borgmester på forhånd har advaret
imod.
For nylig besøgte Lars Vilks København til et debatarrangement med
bl. a. gobelinkunstneren Bjørn Nørgård og kunstkritiker Lisbeth Bonde.
Her fremførte han det synspunkt, at kunst er opfundet i den vestlige
verden. Sagen er bare, mener Lars Vilks, at vi vesterlændinge ikke tør
sige det. I stedet er kunstindustrien og museumsverdenen slået ind på
den politisk korrekte opfattelse, at alle kulturer har hver sin form for
kunst, og at de nærmest kan være lige gode.
Lars Vilks, alle de der masker og voodoo-dukker, som
vestlige turister slæber med hjem fra Afrika og Fjernøsten, er de slet
ikke kunst?
»Jo, det er kunst, fordi kunstverdenen siger, det er kunst. Men dét skete først i 1900-tallets begyndelse, da kunstnere som Picasso eller Nolde interesserede sig for, hvad der kom til at hedde "primitiv kunst". Udtrykket er naturligvis forbudt i alle alvorlige sammenhænge nu. Men det er ikke kunst i sit oprindelige miljø, det er bare noget, vi kalder kunst. Vores kunsthistorie har skabt det antropologiske kunstbegreb, som hævder, at kunst opstår spontant i alle kulturer, og af politisk korrekte grunde er det nødvendigt at abonnere på dette synspunkt.«
Hvad sker der da, hvis man ikke gør det?
»Man bliver marginaliseret. Samtidig er det sådan, at alle lande producerer samtidskunst. Det kan man f. eks. se på dette års kunstbiennale i Venedig, hvor man til trods for kritik holder fast i de nationale pavilloner. Prisen til den bedste pavillon gik i år til Angola. Samtidskunst fra ikke vestlige lande har naturligvis intet med disse landes kulturelle baggrund at gøre. Det moderne kunstbegreb er blevet eksporteret, og ikke vestlige kunstnere er uddannet i Europa eller USA for at kunne producere korrekt samtidskunst.«
Hvilke interesser og værdier ligger bag fiktionen om, at alle kulturer har deres egen kunst?
»Den mest almindelige teori om kunst blev skabt med romantikken og modernismen og udgik fra den forestilling, at kunst er noget naturgivent med geniernes højdepunkter. Senere med postmodernismen fik ideen om kunst som en social konstruktion vind i sejlene, og dermed blev definitionen på kunst forenklet til, hvad de kunstneriske institutioner kalder kunst, altså det institutionelle kunstbegreb. Denne forenkling blev imidlertid problematisk, da vi trådte ind i den multikulturelle æra i 1990' erne. Da blev man nødt til af politisk korrekte grunde at vende tilbage til den gamle teori om, at alle kulturer har deres egen kunst, mens man beholdt det institutionelle kunstbegreb ved siden af. Det er man fortsat nødt til at have for at kunne legitimere, hvad der i dag kan udnævnes til kunst.«
Du er kritisk over for disse kunstbegreber og har sagt, at kunst er tabu - er det din definition på kunst?
»Moderne kunstteori bygger på to teorier, der modsiger hinanden. At diskutere det er i praksis tabuiseret. Hvis man bare er en smule kritisk, regnes man for politisk ukorrekt. Jeg opererer ikke med et bestemt kunstbegreb, men er interesseret i et begreb, der kan beskrive, hvad kunst er. I mine øjne er kunst ikke en trussel mod magten i samfundet, den kommer meget sjældent udenfor gallerierne. Kunst handler om, hvem der skal have magten i kunstverdenen«.
»Jo, det er kunst, fordi kunstverdenen siger, det er kunst. Men dét skete først i 1900-tallets begyndelse, da kunstnere som Picasso eller Nolde interesserede sig for, hvad der kom til at hedde "primitiv kunst". Udtrykket er naturligvis forbudt i alle alvorlige sammenhænge nu. Men det er ikke kunst i sit oprindelige miljø, det er bare noget, vi kalder kunst. Vores kunsthistorie har skabt det antropologiske kunstbegreb, som hævder, at kunst opstår spontant i alle kulturer, og af politisk korrekte grunde er det nødvendigt at abonnere på dette synspunkt.«
Hvad sker der da, hvis man ikke gør det?
»Man bliver marginaliseret. Samtidig er det sådan, at alle lande producerer samtidskunst. Det kan man f. eks. se på dette års kunstbiennale i Venedig, hvor man til trods for kritik holder fast i de nationale pavilloner. Prisen til den bedste pavillon gik i år til Angola. Samtidskunst fra ikke vestlige lande har naturligvis intet med disse landes kulturelle baggrund at gøre. Det moderne kunstbegreb er blevet eksporteret, og ikke vestlige kunstnere er uddannet i Europa eller USA for at kunne producere korrekt samtidskunst.«
Hvilke interesser og værdier ligger bag fiktionen om, at alle kulturer har deres egen kunst?
»Den mest almindelige teori om kunst blev skabt med romantikken og modernismen og udgik fra den forestilling, at kunst er noget naturgivent med geniernes højdepunkter. Senere med postmodernismen fik ideen om kunst som en social konstruktion vind i sejlene, og dermed blev definitionen på kunst forenklet til, hvad de kunstneriske institutioner kalder kunst, altså det institutionelle kunstbegreb. Denne forenkling blev imidlertid problematisk, da vi trådte ind i den multikulturelle æra i 1990' erne. Da blev man nødt til af politisk korrekte grunde at vende tilbage til den gamle teori om, at alle kulturer har deres egen kunst, mens man beholdt det institutionelle kunstbegreb ved siden af. Det er man fortsat nødt til at have for at kunne legitimere, hvad der i dag kan udnævnes til kunst.«
Du er kritisk over for disse kunstbegreber og har sagt, at kunst er tabu - er det din definition på kunst?
»Moderne kunstteori bygger på to teorier, der modsiger hinanden. At diskutere det er i praksis tabuiseret. Hvis man bare er en smule kritisk, regnes man for politisk ukorrekt. Jeg opererer ikke med et bestemt kunstbegreb, men er interesseret i et begreb, der kan beskrive, hvad kunst er. I mine øjne er kunst ikke en trussel mod magten i samfundet, den kommer meget sjældent udenfor gallerierne. Kunst handler om, hvem der skal have magten i kunstverdenen«.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar