Biff utan sharia? Kirsten Damgaard skriver i ämnet

Foto: T. Nydahl

Idag skulle jag vilja citera vad Kirsten Damgaard skrev igår i Jyllandsposten (inte på nätet)  i sin artikel Bøf uden sharia (som jag läste hos Snaphanen):

Hvis man kort skal skitsere diskussionen om halal eller ikke halalkød til alle, så handler ikke-muslimers modvilje mod halalkød om mindst fire forskellige aspekter. For det første er der måden, som slagtedyrene aflives på. For det andet er der betalingen til Islamisk Kulturcenter og en fundamentalistisk organisation i Saudi-Arabien for dens "service" med bøn over slagtedyrene. De idealer for samfundets indretning og borgernes liv med hinanden, som disse organisationer arbejder på at presse ind i Vesten, ligger fjernt fra danske kerneværdier som ligestilling, trosfrihed, demokrati osv. For det tredje - og det er i mine øjne det værste - er forestillingen om rent og urent kød jo en del af det kompleks om halal og haram, der tilsiger, at kvinder er urene, når de menstruerer eller lige har født, at sex uden for ægteskab er forbudt (også onani), at muslimske kvinder ikke må gifte sig med ikke-muslimer osv. 

Der er mange forestillinger og anskuelser i Koranen, som det vil være kriminelt for muslimer at leve op til i Danmark. Jeg nævner i flæng: Slaveri er forbudt her, flerkoneri er forbudt her, vi har trosfrihed, vi har lige arveret for mænd og kvinder, mand og kvindes vidnesbyrd tæller lige, og mænd kan ikke gifte sig med børn. For det fjerde nærmer det sig en krænkelse af danskernes grundlovssikrede ret til trosfrihed, såfremt man ikke kan blive fri for “religiøs mad “og hvad der er forbundet hermed, hvis man vil indtage en hvilken som helst varm ret fra kantinen (som på min sidste arbejdsplads, et kommunalt beskæftigelsescenter i Københavns Kommune), bespise sit barn i en kommunal institution eller købe en kylling i et supermarked.

Hvordan kan det være at f. eks. Det Radikale Venstre synes, at det er så vigtigt, at muslimer, der selv har valgt at slå sig ned i et sekulært land, lige netop skal kunne udfolde deres religiøse forestillinger på det madmæssige område, men ikke på de øvrige nævnte områder? Det går i øvrigt fint for rettroende muslimer med at modtage boligydelser, børnetilskud, SU osv. via skatteindbetalinger fra folk, de betragter som vantro.

Det är just hennes argumentation som är giltig. De troende muslimerna har valt att bosätta sig i sekulära europeiska länder - men hävdar trots det att det är deras tro och religiöst förankrade moral som ska gälla oss andra. Det är förstås en alldeles omöjlig ekvation. Ett sekulärt samhälle hävdar religionsfriheten, men den får inte innebära att man i denna frihets namn pådyvlar andra - icketroende - människor sina egna religiösa vanföreställningar. Men så har det blivit, inte bara i Danmark utan också här i Sverige. Ät din halal-kyckling i skolbespisningen, på jobb och när du hamnat på ålderdomshemmet! Så lyder sharia-budet. Om vi inte nu i högre utsträckning säger nej och vänder oss mot det, högt och tydligt, så kommer förstås dagen då vi inte längre har något val.