Gudadyrkan eller autonomi

Foto: Astrid Nydahl

Informations Mads Frese har presenterat en ny bok av italienaren Flores d’Arcais La guerra del sacro.

I sin bok skriver han att islam är viljan till revansch i förhållande till de få århundraden då människan, på gott och ont, kunnat smaka på kunskapens frukt och ta över guds plats som skapare av lagen och det egna ödet. Nedan följer några citat på danska ur artikeln som sätter ett antal principiellt avgörande frågor i centrum:

»Da Johannes Paul II i 2000 i sin sidste, store offentlige optræden her i Rom tordnede mod den seksuelle friheds faldgruber, tiljublede næsten en million unge katolikker ham frenetisk. Men morgenen efter var plænen foran Tor Vergata-universitetet, hvor han havde talt, dækket med kondomer. I muslimske samfund risikerer piger, der tillader sig et minimum af seksuel frihed, desværre stadig ofte at miste livet.«

Tesen i Flores d’Arcais’ nye bog er, at den islamiske fundamentalisme med angrebet på Charlie Hebdos redaktion i januar 2015 har erklæret krig mod kætteriet, som siden Giordano Bruno har udklækket det moderne livs friheder:

»Fundamentalismen har erklæret krig mod det princip, at alle individer er suveræne, som langsomt har vundet hævd i løbet af de seneste 300-400 år. Men den islamiske fundamentalisme er blot den mest kohærente fjende. I realiteten står kampen mellem principperne om Guds almægtighed og alle individers lige suverænitet.«

»I den offentlige sfære bør der slet ikke være plads til det hellige og Gud. Ellers får alle religioner lov til at gøre indvendinger, og så får vi en mere eller mindre blød tilbagevenden til religionskrigenes tid. I et demokrati har kun borgeren en plads, alle andre identiteter er et sår på demokratiet. Kun sådan kan alle borgere være lige.«

Hvis vi virkelig ønsker at besejre den islamistiske terrorisme, må vi tage bestik af religionens rolle som sådan og verdslighedens betydning, mener Flores d’Arcais.

— Du foreslår i din nye bog nogle ret omfattende tiltag for at fremme integrationen: Forbud mod religiøse symboler, hårdere straffe for tvangsægteskaber, obligatoriske lægetjek for at forebygge omskæring, obligatorisk, verdslig heldagsskole osv. Er det ikke paradoksalt at ville tvinge til autonomi?

»Man kan selvfølgelig pr. definition ikke tvinge nogen til autonomi. Men man kan indrette politikken sådan, at der bliver skabt vilkår, som fremmer valget af personlig autonomi i stedet for religiøs underkastelse.”

»Hvis migrationens udfordring fortsat bliver mødt med mindre verdslighed og mere ulighed i stedet for mere verdslighed og mindre ulighed, vil det hurtigt og uundgåeligt føre til Vestens kollaps. Det er ikke en apokalyptisk forudsigelse, men den synlige virkelighed. Det politiske establishment har bare ingen interesse i at se den i øjnene, for det ville sætte deres egne privilegier til diskussion.«