Klaus Rifbjerg dog i påskhelgen. Dör kulturradikalismen med honom?

Foto: Astrid Nydahl

I Berlingske Tidende ställer Kasper Støvring frågan om den danska kulturradikalismens död. Hans text inleds med en reflektion kring denna ideologiska och politiska skolas vikt för RIF: 

"Med Klaus Rifbjergs død har dansk litteratur mistet sin ubetinget mest betydningsfulde forfatter i nyere tid, hvad enten man synes om Rifbjerg eller ej. Betydningsfuld skal her forstås sociologisk, snarere end æstetisk. Store Klaus var allestedsnærværende, uhyre produktiv, og hans forfatterskab er i efterkrigstiden blevet læst af stort set alle skole- og gymnasieelever samt danskstuderende på universitetet. ”Hvor jeg er, er dansk litteratur”, dét kunne Rifbjerg have sagt om sig selv (og dermed have henvist til den tyske forfatter Thomas Manns berømte ord om sit forhold til tysk kultur). Spørgsmålet er, om Rifbjergs død også er symbolsk. Er det en hel åndstradition, kulturradikalismen, der dør bort sammen med Rifbjerg? Det er måske meget symptomatisk, at netop Rifbjerg blev fjernet fra ministeriets officielle kanonliste få uger inden dødsfaldet. Rifbjerg er ikke længere obligatorisk læsning i skolen og gymnasiet. Det var næsten utænkeligt, når nu han har fyldt så meget. En af årsagerne til, at han fyldte så meget i undervisningssystemet, var, at det er let at undervise i hans særlige form for modernisme."

Man bör här särskilt lägga märke till att K.S. understryker vilken stor betydelse RIF själv haft i modern dansk kultur och litteratur. I Danmark har man aldrig, som här hos oss, ifrågasatt betydelsen av en kanon för undervisning. Därför är det anmärkningsvärt att RIF plockats bort. Indikerar det något annat? K.S. tycks mena att man också kan utläsa något annat än det symboliska med hans död, kanske rent av en hel idétradition, kulturradikalismen, på väg ut och bort.  

"Vi er alle fortrolige med den freudianske analyse af ”småborgerlighedens” traumatiske driftsliv, som Rifbjerg kritiserede i sine berømte værker. Overjeg, jeg og det underbevidste, fortrængning, forskydning, latens, projicering, vi kender termerne og genkender dem dramatiseret i Rifbjergs værker. Undertrykkelsen af libidoen og frigørelsen af den er vel nok de vigtigste temaer i den kulturradikale opbyggelighedsutopi fra Poul Henningsen – Rifbjergs store forbillede – til forfattere som Leif Panduro og Rifbjerg selv. Ja, Rifbjerg repræsenterede emancipationsprojektet i en grad, så han blev ved med at tale om frigørelse, selv om det for længst var at løbe åbne døre ind. Hvem har i de seneste rigtig mange år set en trussel i klerikalisme, victoriansk seksualmoral, sort skole og militant nationalisme?"

I detta resonemang visar K.S. hur intimt hela den moderna epokens landvinningar hänger ihop med kulturradikalismen. Det han kallar emancipationsprojektet blir här själva symbolen för kampen mot det som betraktats och alltjämt betraktas som "hot" mot den fria människan. Och jag tror att det är just i dessa falska fiendebilder vi gått vilse. Vår frihet har blivit vårt fängelse, vår frigörelse vår inskränkthet. Läs gärna hela den artikel jag citerar ur, ni hittar dit via länken på första raden.