Roger Scruton nævner i sin seneste bog den store forbitrelse, der slår op imod ham i hans hjemland.
»Mit liv blev gjort ekstremt kompliceret gennem venstrefløjens vrede mod mig.Længe antog jeg, at dens destruktive holdning blot viste, hvor indskrænket den var, men efterhånden indså jeg, at det var uretfærdigt af mig. Der er et træk i menneskets natur, der udløser vreden mod kætteren. Et dybt behov for at ofre den, som kommer med sandheden. Evangelierne handler jo om det.«
Han kommer i bogen også ind på det paradoksale had, som slår op mod den, man anklager for hate-speech.
»Politikeren Enoch Powell blev overøst med had, da han i 1968 advarede mod indvandringens langsigtede konsekvenser. Han sagde ikke andet, end hvad der i dag er gået i opfyldelse. Vi leder hele tiden efter den person, der er ansvarlig for alt had. Uden at indse, at det er - dig selv. Man bebrejder en anden for det had, som man i virkeligheden selv er opfyldt af.
I Jesu tilfælde kunne ingen rigtigt anklage ham for at stå for det had, som de selv følte, og det forvirrede dem fuldstændig. Derfor var de nødt til at korsfæste ham.Det er et frygteligt fænomen. Ser vi politisk på det, som Pontius Pilatus gjorde, indser man, at det skal håndteres, for man kan ikke fjerne det træk ved mennesket. Pilatus indså, at han var oppe mod et fænomen i den menneskelige natur, som er ekstremt farligt. Han vaskede sine hænder, fordi han ikke delte mængdens følelser, men han efterkom den ikke desto mindre.«.
Som replik til dem, der mener, at de europæiske befolkninger lider af fremmedangst - xenofobi - har Roger Scruton dannet et nyt begreb: De lider selv af "oikofobi", lede ved hjemmet. Man vil meget gerne kritisere den vestlige verdens værdier sønder og sammen.Men man skal være varsom med at trække tæppet væk under sit eget, mener han.
»I Europa gennemlever vi for tiden en stor løgn, der siger, at folk ikke har brug for lande, ikke har brug for hjem. At alle grænser kan stå åbne, og fred bliver dermed den naturlige tilstand - trods historiens overvældende vidnesbyrd om det modsatte.«
Men i fremtiden vil det vel være anderledes, når skolerne skaber et nyt menneske ved at indlære tolerance og smidighed?
»Selvfølgelig skal skoler undervise i tolerance og frisind, men det gør man ved at give eleverne rigtig viden. Den gør dem i stand til at danne tolerance. Pensum var tidligere baseret på latin og græsk, på viden om Antikkens guder og sæder, på Bibelen og viden om Antikkens jøder osv. På den måde havde vi tidligere slet ikke en mono-kultur, men en meget åben kultur, hvor man virkelig lærte om den menneskelige mangfoldighed.
Tack Thomas.
SvaraRadera